tirsdag den 19. maj 2015

status pt gange 10000

tingene ser ok ud i kræftland. Altså så godt som de nu kan se ud, når der er begået fejl og der ikke er udsigt til helbredelse.
Men der er godt humør og lige nu godt helbred (alt er jo relativt).

Ellers sejler det. Jeg startede selv ny medicin for mit høje kolesterol - det gav en måned med heftige bivirkninger, nedsat livskvalitet og et underskud der blev endnu større. Jeg satte mig selv af igen og fik det på de fleste områder markant bedre efter et par dage - nu går jeg lige og venter på at se om det depressive humør, de også skabte, har tænkt sig at blive eller ej.

så var der kærligheden. Jeg troede den måske kiggede frem. Det gjorde den ikke. Tvært imod. Løgn og ufint spil. Jeg hopper tilbage til cølibaten og fjerner håbet om at finde en bedre halvdel.

Jeg håber sommeren snart kommer og medbringer lidt overskud og lys til at komme op til overfladen. Jeg savner gode ting. Jeg savner kærlighed. Jeg savner at kunne bestemme over mit eget liv, og ikke blive styret af en utilregnelig sygdom.


På den gode side, har jeg startet et bogblog projekt med to altså for seje damer - mere om det når den lige om lige om lidt går i luften.

Indtil da, kan man følge os på twitter og instagram.

fredag den 1. maj 2015

om april måneds bøger

Fire bøger blev det til i april.

Jeg lagde hårdt ud med Ken Folletts Fall of giants, første bog i century trilogien. Jeg har længe gerne ville læse trilogien, men skulle åbenbart lige i gang.
Den var god, brutal og fantastisk. Jeg elsker Folletts evne til at flette og fortælle en masse skæbnehistorier. Samtidig er det fedt med det historiske element, for kendte personer, begivenheder osv er rigtige.
Jeg slugte bogen.

D. 2. april slugte jeg to bøger. Først læste jeg Askeblomster af nobelprisvinderen Patrick Modiano, den var fin, men jeg kunne ikke rigtig finde ud af hvad den ville. Fordelen var at det var en lille kort bog, så jeg kunne leve med det flyvske.

Herefter kastede jeg mig over den nye samling Tove Ditlevsen tekster; Jeg ville være enke, og jeg ville være digter. Har vist aldrig læst Ditlevsen før, men tror ikke det er det sidste. Hun er fin, voldsom og depressiv. Men jeg kunne godt lide det dystre. Hun er nok bare sådan en der skal tages i doser.

Sidste bog var næste bog i Century trilogien, Winter of the world - stadig af Ken Follett. Her nåede vi forbi Den spanske borgerkrig og 2. verdenskrig med nogle personerne fra Fall of giants og deres børn. Igen en virkelig god bog, utroligt hvor let 940 sider glider når historien bliver ved med at udfolde sig. Jeg synes dog at den manglede lige spidsen af den nerve første bog havde. Derfor ratede jeg også denne til fire stjerner på goodreads og Fall og giants til fem. Men stadig fantastisk god, og jeg glæder mig utroligt meget til at læse sidste bog i trilogien.

tirsdag den 21. april 2015

status pt igen

Svaret kom. Før ventet. Vores frygt blev bekræftet. Frygten for at nogen ikke lige havde læst rigtigt. At medicineringen var stoppet uden grund.

Jeg kan ikke forestille mig hvordan det må være at få af vide af systemet at man er opgivet, for så seks uger senere at få at vide at "hovsa der skete lige en fejl". Men jeg ved hvordan det er at opleve det som pårørende! Det er umenneskeligt! Ventetiden. Tankerne. Og at miste troen fuldstændig på det system som skal varetage mit og mine kæres liv, hvis vi bliver syge!

Jeg punkterede i går, luften blev slået ud af mig. Hårdt og brutalt. 

Samtidig skal jeg forholde mig til at se min klippe være blevet til en lille strandsten, en lille strandsten med abstinenser efter den morfin der fjerner de værste smerter!

Der er næsten gået otte mdr. Jeg begynder langsomt at overveje hvor meget et enkelt menneske egentlig kan holde til.

søndag den 19. april 2015

status pt

vi var til samtale og fik af vide at nu var der ikke mere at gøre. Anden behandling havde ikke virket. Systemet havde officielt opgivet. Så kørte vi der fra A til B i stille chok!
Men så let skulle det ikke være. For måske var der noget mistænkeligt ved det scanningssvar, måske passede det ikke helt. Vores sundhedsvæsen, absurdteateret. Så nu går vi rundt og venter på nyt svar. På nyt svar om hvorvidt en læge har set rigtigt eller forkert. Jeg føler jeg løber en mental maraton jeg ikke kan stå af på. En mental maraton der samtidig er en del af absurdteateret, som bliver mere og mere absurd!

Og så er der mig selv! Jeg bliver trættere og trættere. Jeg troede faktisk ikke jeg kunne blive trættere, men det bliver ved!
Jeg har holdt min første forelæsning på uni og jeg er startet på ny medicin, fordi min egen krop også fucker up!

Jeg bliver kurtiseret af mænd. Ham der virker perfekt men som bor 2000 km væk, ham som har brugt tre år på at få fat i mig og nu går all in på drama og ham som bare er usikker og måske er i et forhold! 
På så mange punkter er det her liv intet andet end skørt og uoverskueligt! Og absurd på en måde jeg ikke selv er kvinde over!

På de dårlige dage trækker det mig ned. På de gode gør det mig stædig! Jeg vil hel igennem. 

torsdag den 2. april 2015

om marts måneds bøger

Det blev til tre bøger i marts.

Jeg lagde ud med at læse Elaine N. Arons The higly sensitive person - jeg har skrevet lidt om bogen og det at være særligt sensitiv her.

Anden var Ulla Terkelsen - vi kan sove i flyvemaskinen af Ulla Terkelsen og Andreas Fugl Thøgersen. Historierne var som sådan spændende nok, hun har jo virkelig oplevet nogle ting, Ulla T. Men hold op den var skidt skrevet. Kedeligt sjusket sprog og bare skidt. Det var en skam.

Min sidste bog var også af en dansk journalist, nemlig . Hendes hvor solen græder var så anderledes end Ulla Terkelsen. Jeg hørte den som lydbog (DR giver den gratis indtil d.16. april), som havde en fin indtaler. Men lige meget om den var lydbog eller ej, så var der ingen tvivl om kvaliteten af indholdet. Bogen er mere end vedkommende og aktuel. Det er en barsk skildring af livet i Syrien under borgerkrigen, der stadig hærger landet, hvor man får hverdagsfortællingerne blandet sammen med krig, modstand og oprør. Jeg var fanget hele vejen igennem.


mandag den 23. marts 2015

midt i kaos og ting jeg ikke kan overskue, så er der noget dejligt befriende og fantastisk over at blive flirtet med på snapchat (ok at skrive det, får mig til at føle mig uuuuuung) af en pæn mand, der er så fysisk langt væk at det ikke forpligter - men alligevel så tæt på sådan rent virtuelt at det spreder glæde. Måske kunne karma og alt det andet mærke at jeg trængte til lidt opmuntring...

mandag den 9. marts 2015

særligt sensitiv

Jeg kan godt huske jeg havde hørt om begrebet før, for et par år siden - men uden sådan rigtig at undersøge det nærmere. Måske fordi dem der fortalte om det, ikke var nogen jeg ellers følte jeg lignede som person.

Men så for en måneds tid siden, faldt jeg over et billede fra en oversættelse af en af Elaine N. Arons bøger om hsp (highly sensitive person) eller særligt sensitiv, som det hedder på dansk. Jeg googlede begrebet og lod mig opsluge i informationer. I al min læsen faldt jeg flere gange over denne test, hvor jeg kunne selvteste om jeg bonede ud på flere af punkterne. Og det gjorde jeg. 18 for at være helt præcis.
Nu er jeg jo sådan en realist, der ikke rigtig tror på selvtests og alt det der, men efter at have kigget på den et par gange, blev jeg nysgerrig. For den passede skræmmende godt på mig.
Derfor besluttede jeg at købe Elaine N. Arons The highly sensitive person - for at læse lidt om tilstanden.

Det blev én lang ahaoplevelse for mig!

Jeg har altid følt at jeg kørte på en anden frekvens end størstedelen af mine medmennesker, hvilket har været en kæmpe udfordring for mig. Jeg har tit følt mig oversensitiv, misforstået, akavet og bare anderledes uden at kunne sætte en særlig finger på det. Og jeg har haft svært ved at snakke om det, fordi mange tror jeg mener jeg er bedre end dem, når jeg siger jeg føler mig anderledes - tvært imod har det nogen gange føltes som et handicap.

Men lige pludselig lå jeg der og læste en bog, der virkede som om den var skrevet til mig. Selv mit søvn- og drømmemønster kunne den beskrive.
Det var så ubeskrivelig rart at få bekræftet at jo, jeg lever på en anden frekvens, men det er der en grund til. Alle de ting jeg har følt gjorde mig anderledes, de stod lige der. I virkeligheden har jeg arbejdet rigtig meget med at forstå mig selv som person og er kommet langt de sidste år - men stadig med følelsen af at skulle arbejde på at kunne tune mig ind på samme frekvens som mine medmennesker. Så at få en forklaring var det sidste skub. Det var rart.

Nu ligger arbejdet i at forholde mig til min nye viden om mig selv og få forklaret mine nærmeste hvad det betyder. Få forklaret at det ikke er fordi jeg føler noget de ikke gør, jeg føler det måske bare lige det mere voldsomt - og det er absolut ikke altid en fordel. Men det skal jeg også arbejde med, at gøre det til en fordel.

Jeg er glad for at min nysgerrighed tog overhånd og kastede mig ud i den bog, Jeg havde aldrig troet at det var det, der skulle blive det afgørende vendepunkt for min egen selvforståelse.